Arbejdsmiljøpolitik

 

Arbejdsmiljøpolitik


Blomsterhusene
Bank-Mikkelsens Vej 16-18, 14,16,18,19,og 21
2820 Gentofte

INSTRUKTION OG OPLÆRING
I RELATION TIL
ARBEJDSMILJØFORHOLD

Indledning

Dette materiale er udarbejdet af sikkerhedsorganisationen i Blomsterhusene, i juni måned 2003 og vedtaget på MED-udvalgsmødet den 20. oktober 2003.

Sikkerhedsorganisationen har i dette materiale taget udgangspunkt i Arbejdsmiljøvejviser 45 -  “De vigtigste arbejdsmiljøprobemer på døgninstitutioner mv for voksne”. Sikkerhedsorganisationen vil forsat arbejde videre med materialet kontinuerligt.

Blomsterhusene´s sikkerhedsorganisation består pr. 29. januar 2007 af :

Orkidéen-  Jannie Frost / sikkerhedsleder
/ sikkerhedsrepresentant
Syrenen- Erna Ploug Andersen / sikkerhedsleder
Lisbeth Bruzelius / sikkerhedsrepræsentant
Tulipanen- Erna Ploug Andersen / sikkerhedsleder
Kit Rasmussen / sikkerhedsrepræsentant
Rosen- Karin Alm / sikkerhedsleder
Erna Jørgensen / sikkerhedsrepræsentant
Lupinen- Jannie Frost / sikkerhedsleder
Linnea Henriksen  / sikkerhedsrepræsentant
Administartionen.- Gitte Olsen/ sikkerhedsrepræsentant
Forstander Karina Struve                     
Viceforstander Karoline Winther-Lund / Daglig sikkerhedsleder

De vigtigste og mest almindelige arbejdsmiljøproblemer    
(rækkefølgen er ikke prioriteret)

• Ulykker
• Hudbelastninger
• Biologi
• Løft og arbejdsstillinger
• Psykisk arbejdsmiljø
• Indeklima

De vigtigste arbejdsprocesser


• Ekstern transport ved indkøb mv
• Løft og forflytning af brugere
• Genoptræning
• Medicingivning
• Omsorg
• Personlig pleje
• Rengøring hos brugere
• Arbejde under terræn (dvs udenfor botilbuddet - eks.vis udflugter, indkøb mv)
• Transport af brugere i kørestole mv.

Ulykker

Hvor opstår problemerne ? + generel forebyggelse

Der er tale om en ulykke, når en medarbejder kommer uventet og pludseligt til skade.
Da en ulykke ofte er et forløb af hændelser, kan den være vanskeligt at forudsige, hvorfor forebyggelsen skal forsøge at sikre, at medarbejderne ikke kommer i kontakt med farekilderne.

Vi vil forsøge at forebygge, ved at kontrollere farekilderne, oplyse om risiko og træne / motivere den enkelte medarbejder til at handle sikkert i jobbet.

De mest almindelige risikosituationer (•) samt forebyggelse ift disse:
  • Når du løfter og forflytter brugere, risikerer du akut lændehold (hekseskud) og overbelastning af skuldre og arme. Akut lændehold og overbelastning af skuldre og arme kan også opstå som følge af pludselige fysiske reaktioner fra brugerne i det generelle samvær - også ved fysisk støtte under ture mv.
  • Instruktion til den enkelte medarbejder i forhold til tunge løft, hensigtsmæssige arbejdsstillinger og generel omgang med, samt fysisk kontakt til beboerne.
  • Du kan blive udsat for slag, riv og bid fra enkelte beboere i forbindelse med generel samvær og i forhold til støtte, pleje og omsorg.
  • Introduktion til den enkelte beboer, herunder hans / hendes kommunikation, generelt samvær med beboerne, herunder etiske holdninger. Speciel grundig introduktion i forhold til de enkelte beboere der har udvist nævnte adfærd.
  • Du risikerer akut lændehold og overbelastning af skuldre og arme i forbindelse med oprydning, let rengøring mv. Dette kan forekomme hvis boliger og fællesarealer på arbejdsstedet er dårligt indrettet eller der er for mange møbler og arbejdsredskaber, som giver dårlige arbejdsstillinger.
  • Instruktion til hensigtsmæssige arbejdsstillinger samt hensigtsmæssig indretning af såvel boliger og fællesarealer.
  • Når du benytter trappestiger, stole med videre i forhold til at kunne nå ting, kan du risikerer at falde og komme til skade.
  • Introduktion til ,samt generel henvisning til de sikreste “hjælpemidler” i det enkelte hus.
  • Du risikerer at få stød på defekte hjælpemidler og ledninger.
  • Introduktion til hjælpemidler og leverandøranvisninger / leverandørmappen.
  • Når du kører i botilbuddets bus eller i egen bil i tjenstlig ærinde, er der risiko for trafikuheld. Ulykkerne opstår typisk ved fald på glatte veje, når du stiger ud eller ind ad bilen eller ved omgangen med beboerne.
  • Instruktion i forhold til botilbuddets bus, lift med videre, og intern “køreprøve”. Desuden introduktion til beboernes påstigning og mest hensigtsmæssige plads i bussen. Endvidere instruktion til bespændinger af kørestole i bussen.

Hudbelastninger

Hvor opstår problemerne ? + generel forebyggelse

Personlig pleje er almindeligt arbejde her på stedet. Da mange beboere skal hjælpes stiger risikoen for at pådrage sig eksem.

Eksem er betændelse i huden, der skyldes direkte kontakt med vand, sæbe, rengøringsmidler og andre væsker. Håndeksem er det mest almindelige.
Hos enkelte medarbejdere kan eksemen være fremkaldt af særlige allergiske påvirkninger, eks.vis personer med speciel tør hud, astmaeksem med videre - evt. uden årsag i arbejdet alene. Det er ikke altid muligt at behandle / forebygge generelle allergiske eksemer.

Såfremt forebyggende foranstaltninger ikke hjælper kan det være nødvendigt for medarbejderen at skifte job og dermed undgå den skadelige allergiske påvirkning via arbejdsopgaven.

Arbejdsprocesser og typiske problemer i forhold til disse (•) samt forebyggelse:

Personlig pleje

  • Vask og pleje af brugere
  • Hyppig håndvask
  • Instruktion i brug af handsker, specielt hvis den enkelte beboers personlige hygiejnemidler ikke er milde el. allergitestede.
  • Alene indkøb af milde / allergitestede produkter til personalets håndvask mv.

Rengøring i brugerens hjem

  • Rengøring af toiletter eller baderum
  • Opvask i hånden
  • Almindelig rengøring
  • Hyppig håndvask.
  • Instruktion i brug af handsker. Introduktion til leverandørbeskrivelser (forefindes i forhold til alle produkter).
  • Alene indkøb af milde / allergitestede produkter til rengøring, opvask håndvask mv.

Medicingivning

  • Håndtering af medicinske præparater (beboernes daglige medicin, pn-medicin, insulin mv).
  • Instruktion i brug af handsker, bortkastning af affald (al form for medicinske præparater). Introduktion i forhold til den enkelte beboers medicin.
  • Deltagelse i amtets / regionens interne medicinkursus.

Biologi

Hvor opstår problemerne ? + generel forebyggelse

Her på stedet arbejder du tæt på andre mennesker, såvel når du hjælper / støtter beboerne, i samværet med beboerne og i samværet med mange kollegaer. Derfor er du særligt udsat for at pådrage dig smitsomme sygdomme. Herunder smitte fra ekskreter og sekreter som spyt, blod, urin og afføring.

De fleste smitsomme sygdomme er ikke alvorlige, selv om de kan være nok så ubehagelige. Det er for eksempel influenza, lettere diarré og forkølelse.

Der er dog enkelte smitsomme sygdomme, som kan være alvorlige eller give medarbejderen varige mén - specielt bør gravide medarbejdere være ekstra opmærksomme, samt generel opmærksomhed omkring Hepatitis A og B.

Smitterisiko (•) samt forebyggelse:
  • Der er risiko for direkte kontakt med blod
  • Der er risiko for at komme i kontakt med ekskreter og sekreter fra brugere, fx afføring, urin eller spyt
  • Instruktion omkring sikre arbejdsrutiner, god hygiejne, rengøring af service og omgang med vasketøj. Herunder brug af handsker, af- og optørring samt evt. desinficering.

Løft og arbejdsstillinger

Hvor opstår problemerne ? + generel forebyggelse

Tungt arbejde kan give belastninger på bevægeapparatet (knogler, muskler, led og sener). Overbelastninger af bevægeapparatet kan give smerter i lænd, nakke, skuldre og arme.

Du kan være udsat for belastende arbejde i forbindelse med hjælp til beboerne. I Blomsterhusene er en del af beboerne kørestolsbrugere, nogle går dårligt/ har dårlig balanceevne og en stor gruppe af beboerne skal have meget hjælp - eks.vis til personlig hygiejne, fysisk støtte under ture med videre. Det nævnte kan være årsag til belastende arbejdsstillinger.

Belastninger kan opstå (•) samt forebyggelse:
  • Når der ikke er plads nok til at arbejde i gode stillinger
  • Når det ikke er muligt at benytte korrekt løfteteknik
  • Når der ikke er plads til at bruge de tekniske hjælpemidler
  • Instruktion til at arbejde i hensigtsmæssige arbejdsstillinger, forflytningsteknik og brug af hjælpemidler, herunder kørsel med kørestole i terræn eller fysisk støtte ved ture med videre.
  • Instruktionen er individuel i forhold til den enkelte beboer og kan være det i forhold til den enkelte medarbejder.
  • Hensigtsmæssig indretning af de lokaler hvor hjælpen finder sted (boliger, badeværelser fællesarealer mv).
  • Anskaffelse af de nødvendige hjælpemidler (i samarbejde med fysioterapien / kommunen) samt generel vedligeholdelse af alle hjælpemidler.

Indeklima

Hvor opstår problemerne ? + forebyggelse

Vi er et ombygget botilbud som er færdigt i juni  2003. Indtil nu er Sikkerheds-organisationen blevet gjort opmærksom på problemer med bygningsutætheder og problemer i forhold til at foretage hensigtsmæssig rengøring af forskellige overflader, fliser og lister.

Da ombygningen ikke er endelig færdig, har ledelsen gjort indsigelser til ovenstående med henblik på en afklaring af hvem der skal udfører eventuelle ændringer.
Typiske årsager til indeklimaproblemer er (•) samt forebyggelse:

  • Snavs og tobaksrøg
  • Instruktion i forhold til oprydning, let “rengøring” mv.  Introduktion til botilbuddets rygepolitik.
  • Høj eller varierende lufttemperatur, kulde - træk.
  • Instruktion til varme- og ventilationsanlæg.
  • Støj
  • Minimering af støjkilder. Herunder instruktion i hvordan medarbejdere forholder sig til støj der er forårsaget af beboerne eksempelvis råb, musik og lignende.

Psykisk

Hvor opstår problemerne ? + generel forebyggelse

Du kan komme ud for psykiske belastninger ved arbejdet i et botilbud med mange samarbejdsparter (beboerne, kollegaerne, ledelsen, de pårørende o.s.v.).

Psykiske belastninger kan opleves som fysisk træthed, hovedpine, manglende energi mv. Såfremt den psykiske belastning fortsætter over længere tid kan det føre til eksempelvis kronisk stress eller udbrændthed.

For arbejdspladsen kan ovenstående betyde forhøjet sygefravær, hyppige udskiftninger blandt medarbejderne, manglende kollegial opbakning, konflikter og uengagerede medarbejdere.
Såvel den enkelte medarbejder, kollegaer og arbejdsgiver er selvfølgelig interesseret i at forebygge bedst muligt.

Hvad er vi / skal vi være opmærksomme på (•) hvordan forebygger vi:

  • Stor arbejdsmængde, brugernes individuelle behov mv.
  • Mange opgaver i botilbuddet er planlagte og beskrevet. Men når du arbejder med mennesker og relationer vil der også være uforudsete arbejdsopgaver / problemer der skal handles på - og specielt det uforudsete kan opleves som belastende.
  • Du vil måske opleve at du ind i mellem arbejder under tidspres, eksempelvis om morgenen når beboerne skal være klar til at busserne henter dem for at køre dem til dagtilbud.
  • Du skal yde optimal omsorg, støtte og kontakt - men du skal også være færdig til tiden.
  • Ikke alle beboerne kan forholde sig til tidspresset - eller afvente at det bliver “min tur” i forhold til hjælp, støtte og kontakt. Derved reagerer enkelte måske uhensigtsmæssigt - hvilket du oplever som endnu en belastning.
  • I kontakten med beboerne vil du skulle indleve og engagere dig i beboernes helbredsmæssige, sociale eller personlige problemer.
  • Du vil måske opleve tidspunkter, hvor din opfattelse af den enkelte beboers behov for omsorg, støtte og kontakt ikke stemmer overens med dine faktiske muligheder for at yde dette.
  • I hvert hus er der udarbejdet beskrivelser af de rutiner der er nødvendige i forhold til de opgaver der er kendte og forudsigelige. Disse er lavet med udgangspunkt i alle de hensyn, der skal tages i forhold til beboernes eventuelle egne rutiner / kontakter / behov - herunder dagtilbud og fritidstilbud, pårørende og venner mv. Derudover har såvel lovgivningen, amtets og botilbuddets ledelse en del beskrevne regler, rammer og procedurer der skal tages hensyn til - alt er tilgængeligt i det enkelte hus.
  • Botilbuddets mødestruktur, interne kurser og eksterne temadage giver mulighed for debat omkring planlægning, problemløsning og udvikling.
  • Botilbuddets ledelse og medarbejdere (ca. 120 personer) har mange forskellige kompetencer, forskellig viden og forskellige erfaringer - som er til rådighed for alle.
  • Det forventes at den enkelte medarbejder selv påtager sig ansvaret i forhold til at efterlyse og benytte disse ressourcer.

Samarbejde og uklarhed om roller

  • Som medarbejder i et botilbud hvor du arbejder på skiftende tidspunkter med skiftende kollegaer om en fælles opgave - er det vigtigt at kende målsætningerne.
  • En del omkring målsætningen for arbejdet her i Blomsterhusene står i lovgivningen (Serviceloven) og i Københavns Amts / Handicapafdelingens retningslinier (eks.vis serviceniveau).
  • Alt materiale er tilgængeligt i huset, herunder også botilbuddets Virksomhedsplan, Kerneydelser og Resultatmål.
  • Omkring beboerne er der beskrevne mål for den enkelte beboer i vedkommendes handleplan.
  • Det kan være vanskeligt at forholde sig til de mange forskellige arbejdsfunktioner.
  • Det er vanskeligt at afgrænse arbejdsfunktionerne her i Blomsterhusene når der er tale om den egentlige (pædagogiske) opgave - der er en forventning om at alle pædagogiske medarbejdere har / får viden og kompetencer i forhold til den “almindelige” dagligdag.
  • I forhold til specialviden- og kompetencer hos den enkelte, samt kollegial bistand og varetagelse af specielle opgaver, er der igangsat en opsamling på medarbejdernes kompetencer i form af et spørgeskema som skal være med til at afdække dette.
  • Det kan være vanskeligt at overskue hvem gør hvad - eller hvad der er den enkelte person’s /faggruppe’s ansvar og kompetence.
  • Der skal udarbejdes skriftlige ansvars- og kompetencebeskrivelser for forstander, vice-forstander og administrativ medarbejder, pædagogisk personale og pedel. Materialet skal godkendes af Blomsterhusene´s  MED-udvalg. Dette er ikke udarbejdet endnu.
  • På en amtslig arbejdsplads, hvor vi varetager en offentlig opgave - i et hus, med mange kollegaer der arbejder på skift - er det vigtigt at du føler dig velinformeret og har adgang til relevant information.
  • Alle  fastansatte medarbejdere i Blomsterhusene har adgang til EDB og har mulighed for at benytte Københavns Amts INTRANET (KAI) hvor alt relevant lovstof, amtets retningslinier, forventninger og værktøjer findes. Der er også mulighed for at benytte Internettet tjenstligt, hvor der mulighed for at finde udefra kommende og interne retningslinier, beslutninger, procedurer, div. oplysninger, værktøjer osv.
  • Såfremt instrukser og introduktioner m.v. omkring arbejdsmiljøforhold skal have nogen værdi i forhold til det daglige arbejde, skal de være kendte, forståelige og tages op kontinuerligt.
  • Der er fastlagt introduktionsforløb for nye medarbejdere, og her er der også en tidsramme i forhold til det enkelte emne, da nogle emner  skal introduceres inden for de første arbejdsdage, andre inden for lidt længere tid.  Det forventes at den enkelte medarbejder påtager sig ansvaret i forhold til at efterlyse viden og efterleve instrukser, tilrettevise kollegaer m.v.
  • Arbejdsmiljøet præges i negativ retning, såfremt den enkelte medarbejder ikke respekterer og overholder de kollektivt trufne beslutninger.
  • Både medarbejdere og ledelse har ansvar for at informere, eksempelvis nye kollegaer om kollektivt trufne beslutninger - hvor beslutningerne er beskrevet mv.  Det forventes ligeledes at manglende overholdelse tages op kollegialt.

Voldelige og aggressive brugere

  • Som medarbejder i Blomsterhusene kan du komme ud for at enkelte beboere, har en adfærd der må betragtes som vold ( i form af krads, riv og bid).
  • Derudover må du generelt forholde dig til, at specielt beboere uden egentlig talesprog eller svært forståelig kommunikation, kan blive afmægtige over ikke at blive forstået - en afmægtighed der måske kan blive udtrykt gennem en negativ adfærd.
  • Ledelse og kollegaer har forskellige erfaringer og viden som du som medarbejder kan trække på i forhold til den enkelte situation.
  • Alle, også den udsatte medarbejder, har ansvar for at hjælpen efterspørges og gives til den enkelte kollega.
  • Der er som regel andre medarbejdere på arbejde i det enkelte hus, så der vil være kollegaer du kan få hjælp fra. Det forventes at enhver stiller sig til rådighed i disse situationer.
  • Såvel den enkelte udsatte medarbejder, andre kollegaer og ledelsen skal have kendskab til indberetningsproceduren i forhold til voldelige episoder.

Alenearbejde

  • Som medarbejder i et af de 5 huse i Blomsterhusene, kan du til tider være den eneste medarbejder i det enkelte hus - men
  • Du er aldrig alene i Botilbuddet og der er altid mulighed for, specielt i en akut situation, at tale med andre kollegaer i de andre huse eller ledelsen om brugernes personlige, sociale og helbredsmæssige problemer.

Skifteholdsarbejde

  • Når du er ansat i Blomsterhusene, arbejder du såvel om dagen, som om aftenen, altså på skiftende arbejdstider. Dette kan for nogle medarbejdere være  psykisk belastende. For nogle medarbejdere er det så vanskeligt at de søger andet arbejde med baggrund i dette.
  • I det enkelte hus er der udarbejdet en fast 4-ugers rullende arbejdsplan af afdelingslederen - ud fra interne retningslinier og arbejdstidsregler.
  • I det enkelte hus tages der ved udarbejdelsen af arbejdsplanen endvidere så vidt muligt hensyn til medarbejderens ønsker. Natmedarbejderne arbejder 7 dage og har 7 dage fri - og der er ikke planlagt natarbejde for øvrige medarbejdere.
  • Du vil opleve akut opståede behov for at arbejdsplanen omlægges - eksempelvis ved akut sygdom, i ferieperioder, eller når en kollega har et specielt behov for ændrede arbejdstid osv.
  • I det enkelte hus er der tilknyttet et antal vikarer, og det forsøges både at tilkalde en vikar akut , samt at planlægge med disse i forhold til ferieperioder, længere sygdomsperioder og andre ikke akut opståede situationer.