Gå til hoved indhold

Botilbuddet

Læs mere om vores botilbud, fysiske rammer m.m.

Botilbuddet

Hvem er vi

Blomsterhusene er et botilbud efter Almenboliglovens §105 med hjælp og støtte efter SEL §85.

Sådan bor vi

Vi er flyttet ind i helt nye bygninger på Palle Simonsens Vej 21 og 23 i 2020. Husene er i ét plan og har niveaufri adgang, hvilket gør det nemt for borgere med fysiske handicap at færdes.

Boligerne har eget badeværelse og tekøkken samt en lille terrasse. Vi har også fælles opholdsrum, køkkener og en fælles have.

Husene er delt i 5 levegrupper med enten 6 eller 9 borgere.

Omgivelserne

Botilbuddet ligger tæt på Vangede og Kgs. Lyngby, hvor der er gode indkøbsmuligheder.

Vores boliger er en del af fire døgntilbud, der ligger i smukke omgivelser ved Sognevej, Palle Simonsens Vej, Bank-Mikkelsens Vej.

Hele området er centreret omkring et grønt område med stier, hvor vi kan gå ture, en hyggelig hestefold, bålplads og den fredede Gammelmose. Dette område er åbent for alle i nærområdet.

Vi har kort afstand til bl.a. Gentofte Sø og Mariebjerg Kirkegård, som er skønne steder at besøge.

Aktiviteter

Hverdagen er vigtig, og vi lægger stor vægt på at skabe en dagligdag, der imødekommer borgernes ønsker.

Borgerne har adgang til en bred vifte af aktiviteter, både alene og sammen med andre, der passer til deres interesser og behov. Fra afslapning på ens egen bolig til at deltage i fælles madlavning, lytte til musik, nyde højtlæsning eller tage på udflugter.

Vi har elcykler designet til kørestolsbrugere, hvor man kan nyde en tur i den friske luft. Der er også mulighed for ”side by side” cyklen, hvor man sidder ved siden af hinanden og kan give et nap med pedalerne.

På vores fællesområder vi beroligende vandsenge, fordybende kuglebassiner, magiske lysnedhæng, beroligende sansestole og andre inspirerende sansemiljøer. Disse faciliteter er ikke kun sjove at udforske alene, men kan også være sjove og givende sammen med andre.

Traditioner

Traditioner er vigtige for os.
Vi fejrer højtider som jul, nytår, fastelavn, sommerfest, påskefrokost, fodboldaften, grill-party,  tøseaften og meget mere! Vi har masser af traditioner og sjove begivenheder.

Kontaktperson

Borgerne får alle tilknyttet en kontaktperson, som er overordnet ansvarlig for borgeren og hjælper med praktiske opgaver. Kontaktpersonen er tovholder for samarbejdet med familie, værger, læger og andre involverede parter.